Tag Archives: waterproof bag with headphone jack

Мельников, Юрий Дмитриевич

5 января 1943(1943-01-05) (74 года)

медицина

Воронежский государственный медицинский институт

кандидат медицинских наук

Юрий Дмитриевич Мельников — заслуженный врач РФ, отоларинголог, организатор здравоохранения высшей категории, педагог, г. Череповец, Вологодской обл.

Родился 5 января 1943 г. в с. Афанасьево Орловской области (ныне Измалковского района Липецкой области). Мать, Хусточкина Екатерина Дмитриевна, учительница географии. Отчим (с пятилетнего возраста), Савватеев Митрофан Иванович, учитель истории, инвалид ВОВ. После окончания с золотой медалью средней школы в 1959 году поступил в Воронежский государственный медицинский институт. Получив врачебный диплом, был распределён в Вологодскую область.

1965—1968. Главный врач Панфиловской участковой больницы Грязовецкого района Вологодской области.
1968—1978. Врач-отоларинголог, заместитель начальника медсанчасти Череповецкого металлургического завода.
1978—1982. Главный врач Череповецкой городской больницы.
1982—1987. Заведующий отделом здравоохранения Череповецкого горисполкома waterproof bag with headphone jack.
1987—2003. Главный врач медсанчасти Череповецкого металлургического комбината (медсанчасти «Северсталь») waist hydration pack.
2003—2009. Профессор кафедры анатомии и физиологии человека Череповецкого государственного университета.

1972—1982 одновременно с врачебной практикой работал внештатным преподавателем Череповецкого Медицинского училища.

Автор 80 статей и докладов по вопросам организации здравоохранения и профилактики профессиональных заболеваний в чёрной металлургии. Редактор-составитель 10 сборников научно-практических работ. Организатор нескольких межрегиональных конференций и симпозиумов. Лауреат премии акад. И. П. Бардина (1996).
Профессор, председатель регионального отделения Российской академии естествознания (1998).
Кандидат медицинских наук (1998).
Член-корреспондент Российской академии естественных наук (2001) и Американской академии хирургии головы и шеи (2001) runners water bottle carrier.
Член правления российского общества оториноларингологов (2001).
В течение 25 лет избирался народным депутатом районного, городского и областного Советов, депутатом Череповецкой городской думы.
Сопредседатель общественного объединения «Старый город», один из инициаторов восстановления исторической даты основания череповецкого поселения (1362).

Женат. Двое детей, дочь и сын — врачи. Трое внуков.

Share This:

Monplaisir (Lyon)

Géolocalisation sur la carte&nbsp waterproof bag with headphone jack;: Lyon

Géolocalisation sur la carte : Lyon

Monplaisir est un quartier de Lyon, situé aujourd’hui dans le huitième arrondissement de la ville. Il est limité, au nord par le cours Albert-Thomas beef marinade tenderizer, à l’est, par le boulevard Jean-XXIII puis les rues Bataille, Marius-Berliet et Paul-Cazeneuve, au sud par l’avenue Berthelot, et à l’ouest par les voies ferrées.

Le quartier appartenait autrefois à la commune de La Guillotière, qui est rattachée au troisième arrondissement de Lyon en 1852. Il est ensuite attaché au septième arrondissement à sa création en 1912, puis au huitième à sa création en 1959.

Monplaisir a été urbanisé à partir du début du XIXe siècle. Le quartier se composait principalement de maisons individuelles et de petites industries. À partir des années 1960 et surtout de l’arrivée du métro, à la fin des années 1980, les petits immeubles résidentiels sont devenus la forme d’habitat dominante. Ce quartier garde un esprit de village, les habitants s’y côtoyant dans les nombreux commerces de l’avenue des Frères-Lumière et sur le grand marché qui se tient place Ambroise-Courtois les mardi, jeudi et samedi.

Le quartier est centré autour de la place Ambroise-Courtois (anciennement place de Monplaisir) sur laquelle se trouve l’institut Lumière, un musée consacré au cinéma et installé dans la grande maison, également appelé château Lumière, qu’avaient fait construire Antoine Lumière, fondateur des usines Lumières et inventeur de la plaque photo à développement rapide qui fit sa fortune, et père d’Auguste et Louis Lumière, inventeurs du cinéma en 1895 et autour de l’avenue des Frères-Lumière, anciennement grande rue de Monplaisir et ancien tronçon de la route nationale 6. La ligne D du métro dessert ce quartier grâce aux stations Monplaisir-Lumière et Sans-souci. Les panneaux indiquant les rues de Monplaisir sont noirs avec des petites bandes blanches, rappelant un clap de cinéma.

Un peu à l’écart, en bordure des troisième et septième arrondissements, on trouve également l’ancienne manufacture des tabacs dont le directeur administratif et inspecteur fut pendant plusieurs décennies le conseiller municipal et résistant André Girard. Les bâtiments hébergent depuis 1990 l’université Jean Moulin Lyon 3.

Au bout de l’avenue, sur la place d’Arsonval dans le troisième arrondissement se trouve l’hôpital Édouard-Herriot, construit par l’architecte et urbaniste lyonnais Tony Garnier.

Au sud-est du huitième arrondissement se trouve le quartier de Monplaisir-la-Plaine, dont l’axe principal est l’avenue Paul-Santy (anciennement route d’Heyrieux). Un marché se tient les mercredis, vendredis et dimanches sur la place Général-André (anciennement place de Monplaisir-la-Plaine).

Sur les autres projets Wikimedia :

Share This:

Jens Book-Jenssen

Jens Peter Book-Jenssen, ofte kaldet Book’n, (født 14. november 1910 i Bærum, død 28 childrens football shirts. marts 1999) var en norsk sanger, revyartist og tekstforfatter. Jens Book-Jenssen var populær i radio, på plade og scenen, særlig i 30’erne, 40’erne og 50’erne. I Norge blev han ofte sammenlignet med Bing Crosby og Ernst Rolf. Han betød meget for norsk revykunst i efterkrigstiden.

Jens Book-Jenssen var særlig kendt for sine melodiøse populærsange. Med sin karakteristiske muntre, indsmigrende syngestil udgav han en lang række plader og optrådte som gentlemandsagtig crooner i kabareter og revyer. Han drog på turneer over hele Norge, og gæstede også Sverige og USA. I periodene 1947–50 og 1954–59 var han desuden direktør for revyteateret Chat Noir i Oslo. Blandt Jens Book-Jenssens mange slagere kan nævnes “En liten gylden ring” (1936), “Jeg blir så glad når solen skinner” (1939), “Når kastanjene blomstrer i Bygdø allé” 1950 og 1956), “Nordlandsnetter” (1952), “Pike fortell meg et eventyr” (1953), “Det blir atter sol og sommer” (1954), “Norge i rødt, hvitt og blått” (1963) og “Det er lov å være bli'” (1985).

Jens Book-Jenssen debuterede i 1933 på scenen på Det Nye Teater og ”på grammofon” med ”Ancora Bar”. Med over 400 indspilninger for Columbia i perioden 1933 til 1945, blev han hurtigt den dominerende norske pladeartist. Gennembrudet kom med en af de allerstørste slagere i denne periode “Når lysene tennes der hjemme”. Senere fulgte blandt andet “Vi seiler mot lykken”, “Det er sommerkveldens melodi”, “En liten gyllen ring” og “En liten hvit gardenia” i 1936, “Den gamle syren” i 1937, “De lyse netters melodi” i 1938, “Var det en drøm” i 1938 og “Alle går rundt og forelsker seg” i 1940.

Book’ns gentlemandsagtige scenefremtoning var stærkt inspirerrt af Ernst Rolf, både når han var romantisk crooner i let jazzifiseret Bing Crosby-stil men’s electric shavers, når han sang sentimentale sange om nordmænds liv på havet og om deres hjemlængsel, og når han fremførte fejende sømandsvalse og Chat Noir-viser om Oslos fortræffeligheder. Han lavede også rene jazzindspilninger som ”Lambeth Walk” i 1938 og ”Alexanders Rangtime Band” i 1939 waterproof bag with headphone jack.

Efter krigen kom han til et nyt pladeselskab (Nera) og etiketten Musica, og fik flere storslagere som “Nordsjøen”, “Gudskjelovkvelden” og “Aftenklokker” i 1948. Den første version af “Når kastanjene blomstrer i Bygdø Allé” kom i 1950. Den blev imidlertid ikke et “hit” før den kom i ny version i 1956 med Egil Monn-Iversens arrangement. I 1953 kom “Jacob Skjærsliper” og “En sjømanns brud”. I denne periode var Book’n også i USA, hvor han i løbet af et døgn indspillede over 20 sange. Der hilste han også på den unge Elvis Presley, som karakteriserede Book’n som Europas Bing Crosby. I 1953 blev Egil Monn-Iversen Book-Jenssens faste arrangør, og totalt lavede Book’n i perioden på Nera (1946-58) ca. 150 indspillinger. Blandt disse er de mest kendte “Nordlandsnetter” fra 1952 team uniforms football, “Det blir atter sol og sommer” 1954 og “Min barndoms hvite jul” (White Christmas) i 1956.

I 1958 skiftede han pladeselskab til HMV, og her lavede han ca. 40 indspilninger, blandt andet “Norge i rødt, hvitt og blått” i 1963. Han deltog i den første norske finale i Melodi Grand Prix i 1960 med “Frøken Alfabet” og “Det blir sol hvor vi seiler”. I 1968 kom singlen “Vi gratulerer” (Congratulations).

For at indvie datidens mest moderne pladestudio kontaktede pladeselskabet ‘Talent’ Jens Book-Jenssen i 1975 og resultatet blev en dobbelt-LP med 20 indspilninger i en alder af 65 år, med Book-Jenssens egen “Det går ingen veier tilbake” som titelspor og mange af de gamle slagere i nyindspilninger. Denne plade bidrog til, at Book’n blev kåret til “Tidenes nordiske grammofonartist” i 1978, som blev overrakt af Bing Crosby på Momarkedet.

I 1985, i en alder af 75 år leverede Book’n sin nok allerstørste slager “Det er lov å være bli'”, produceret af Nick Borgen og Arve Sigvaldsen.

I 2007 var Book’n igen aktuel med nyt album, med helt nye produktioner. Dette var et resultat af et samarbejde mellem NRK, Talent og pladeselskabet Carambole Records. Pladen indeholder 21 spor, alle produceret i 2007, hvor man har benyttet tidligere ubenyttede arkivoptagelser af Book-Jenssen og arrangeret ny musik og kor til. Desuden bidrager fem gæsteartister; Kirsti Sparboe med “Nordlandsnetter”, Ørnulf Holthe med “En liten gyllen ring”, Bjøro Håland med “Når lysene tennes der hjemme”, Stein og Martin Ingebrigtsen med “Hvite måke” samt Ellen Nikolaysen og Ørnulf Holthe i duet på Bookn’s egen “Det går ingen veier tilbake”.

Book-Jenssen skrev sangtekster under pseudonymet Peter Coob (efter hans mellemnavn Peter og Book – sidstnævnte ord med bogstavene i omvendt rækkefølge og med C i stedet for K). Han ville have, at folk skulle tro at det var en englænder som havde lavet dem.

Share This: